Store forskelle i kommunernes udgifter til administration og ledelse

Publiceret 18-06-2018

Benchmarkinganalyse viser, at der er betydelige forskelle i kommunernes udgifter til administration. Det gælder både for de samlede administrationsudgifter, og når der ses på forskellige administrationstyper.

I analysen tages der højde for, at forskellige rammevilkår kan forklare en del af variationen mellem kommunerne. Opdelingen på administrationstyper kombineret med at der tages højde for rammevilkår, gør det muligt at etablere mere detaljerede og sammenlignelige nøgletal. Dermed kan den enkelte kommune nemmere identificere, hvor den har højere eller lavere udgifter end andre kommuner.

Hovedresultater

  • På landsplan er kommunernes samlede administrationsudgifter pr. indbygger stort set uændrede fra 2013 til 2017. Dette dækker dog over markante forskelle i udviklingen for de forskellige administrationstyper.

  • Der er betydelige forskelle i kommunernes samlede udgifter til administration. Det gælder også, når der ses på forskellige administrationstyper. 

  • Forskellene er fortsat store, når der tages højde for, at kommunerne har forskellige rammevilkår.

  • Flere kommuner har eksempelvis 20 pct. højere udgifter til administrative støttefunktioner og chefer, end man kunne forvente på baggrund af deres rammevilkår.

  • De 10 kommuner, som har de højeste samlede administrationsudgifter i forhold til, hvad man kunne forvente på baggrund af rammevilkår, har i gennemsnit 15,3 procent højere udgifter, end man kunne forvente.

Se alle resultaterne og hent analysen her